[dk] Undgå Martin Stasiak

For 3 år siden fik vi lavet vores bad om af Martin Stasiak og hans firma, MS Multiservice, fordi badet var utæt. Vi fik det lavet mens vi var ude at rejse, for at undgå besværet med at skulle undgå at have bad og toilet. Det var en fejl. Badet er utæt nu igen.



Det viser sig at det er lavet forkert på adskillige måder, fra den måde fliserne er lagt på, over gipsplader på væggene der ikke er beregnet til vådrum, til fraværet af en vådrumspregme, på trods af at aftalegrundlaget klart indeholder krav om specifikt en vådrumspregme.



Desværre gør loven det meget svært at komme efter sådan en mand. Vi troede vi havde vores på det tørre med underskrifter på alting, og vi havde sikret os at manden havde ansvarsforsikring. Troede vi. For vi havde ikke bedt om at se dokumentation for forsikringen, og vi havde overset at der ikke var noget CVR-nummer på fakturaen.



Nuvel, sagen er endt med at hele badet er blevet lavet om, forfra og for vores regning, inklusive reparation af skader hos vores underbo. En evt. retssag, siger vores advokat, ville tage mange måneder og ville kræve at man ikke laver om på noget i den periode. Den tid har vi ikke – vi har solgt lejligheden.



Det er hvad det er, det kan vi ikke lave om på.



Det jeg kan gøre er at give mine læsere en påmindelse til andre om at man skal vælge sine håndværkere med omhu. Find nogen du har referencer på, følg med mens de laver det, så du kan se at de laver det ordentligt. Hvis de laver en fejl er det dig der står med problemet.



Jeg vidste faktisk ikke at man i Danmark stod så skidt stillet i forhold til en så oplagt svindler. Kontrakten siger klart vådrumspregme, og der var ikke engang gjort forsøg på at lave sådan en. Jeg troede man var bedre beskyttet mod direkte svindel. At man havde en reel mulighed for at tage en fair retssag mod ham. Jeg havde faktisk glædet mig lidt til retssagen. Eller at man var dækket af sin bygningsforsikring eller indboforsikring. Eller at ansvarsforsikringen i det mindste ville dække skaderne hos underboen. Men ikke engang det. Fordi det juridisk set er Martins fejl og ikke min, så dækker ansvarsforsikringen ikke.



Det næste jeg kan gøre er at bruge min blog som en lille gabestok, så hvis nogen skulle overveje at hyre eller samarbejde med Martin Stasiak og Googler ham, vil de finde ud af at han er en snydepels, der ikke er bleg for at skide på en skriftlig aftale, sælge en vare, han ikke er kvalificeret til at levere, og løbe fra sit ansvar når han bliver konfronteret med det.



Og Martin, når du læser dette på et tidspunkt, hvis du får trang til at få lettet samvittigheden ved at betale regningen for at få lavet dit arbejde om, så kontakt mig.



Jeg håber i sandhed at du en dag må finde en ærlig levevej med noget du er god til. Bliv ved med at lede. Du skal nok finde den.

1 comment

Andreas Kromann-Mikkelsen
 

Hej Lars Vi mødtes en gang for længe siden (2002 ca.), og jeg har sidenhen været regelmæssig besøgende på din hjemmeside. Jeg har netop læst din uheldige oplevelse, og hele essensen af det du skriver og har oplevet ligger til grund for et tiltag, som jeg har været med til at lancere i december 2007: http://www.spredrygtet.dk/ Her kan man dele sine gode og dårlige oplevelser, og tanken er netop, at man kan bruge sitet som en en offentlig gabestok - præcis som du også (undtagelsesvist) har anvendt din blog til. Der blev skrevet en del i medierne ifm. lanceringen, læs bl.a. her (eller google 'spredrygtet.dk'): http://www.business.dk/article/20071203/medier/71203035/ Vi vil være glade for at se dig som bruger og du skal være velkommen til at genfortælle ovenstående! Mange hilsner Andreas
Read more
Read less
  Cancel

Leave a comment